Skovparken

2022-07-27

Noget i den her retning - 2 områder med tættere beplantning og 2 tyndere beplantet, med plads til en skoveng

Og siden der ikke er ægte vild natur men en skov lignende park, vil jeg uderstrege, dette er ikke et skov-rejsnings projekt, men blot en park, udformet til at ligne en skov.

The Forest (like) park. Looking a bit like this - 2 areas with denser planting and 2 thinner planted, with space for a forest meadow. And since this is not genuine wild nature, just a forest-like park, I want to emphasize, this is not a reforestation project, it is just a park, designed to look like a forest.


English

Short description

There are virtually no forest meadows in Denmark anymore. Many of the forest meadows have been drained and planted, while others have been overgrown. Dominated by a species-poor grass / half-grass plant growth. (Just gotten on my to do list, I have never ever been at a forest meadow).

A climate forest is a forest where the focus is on planting tree species that bind extra CO2. Pr. hectares are planted 4000 trees. A book on the topic - Biologists on "Climate forest", Rough simplification. The new forests are not to consist of native tree species. In addition, existing European spruce (native species) plantations is to be replaced with these more productive species. Vision in the book is forests with uniform vegetation. Biodiversity have to settle with forest edges and low-productive or difficult areas, not least wetlands it does not pay to drain away. (And So not what I want)


Klimaskove

Nyhed: De første 'åbne' Klimaskove med CO2 ejerskab indvies dette forår

Hvad er en Klimaskov? 

Klimaskov er en skov, hvor der er fokus på plantning af træarter der binder ekstra meget CO2. 1 hektar ny Klimaskov binder 1400-1500 Tons CO2 i løbet af 100 år. Hvert plantet træ til kr. 22,- binder i gennemsnit 350-375 kilo CO2 pr. træ i løbet af 100 år. Pr. hektar plantes 4000 træer.


Biologer om "Klimaskoven": Grov forenkling af virkeligheden og misvisende

De nye skove skal ikke bestå af hjemmehørende træarter, men af højproduktive eksoter, såsom sitkagran, hybridlærk, douglasgran, kæmpegran, som alle er nåletræer, og hybridpoppel. Desuden skal eksisterende rødgranplantager erstattes med disse mere produktive arter. 

Bogens vision er, at skovene skal dyrkes som såkaldte mosaikskove med ensartede bevoksninger som felter på et skakbræt og med biodiversiteten henvist til skovbryn og lavproduktive eller besværlige arealer, ikke mindst de vådområder, det ikke kan betale sig at dræne bort. 

(Så meget ikke det jeg ønsker)


Skoveng

I dag findes der stort set ikke længere skovenge i Danmark, som kontinuerligt har været drevet med høslæt. Mange af skovengene er blevet drænet og tilplantet, mens andre er groet til med birk, pil og andre træer og er blevet til skovsumpe, hvilket har betydet en drastisk nedgang i bl.a. antallet af arter på grund af overskygning. De skovenge, der fortsat vedligeholdes som åbne enge er i vid udstrækning næringsbelastede og domineret af en artsfattig græs/halvgræs plantevækst. Mange holdes åbne af hensyn til vildt og jagt og slås ofte uden fjernelse af høet. 

(Jeg kan snart sagt knap mindes nogensinde at have set eller været på en skoveng ever - så det er lige røget på min to do liste)

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang